Hyperpolariseret magnetisk resonans giver et unikt indblik i kræftcellers stofskifte, som på sigt kan skåne patienter med prostatakræft for unødvendig behandling.
Prostatakræft er den næstmest udbredte kræftform hos mænd. Omkring 1 ud af 9 vil opleve at få diagnosen i sin levetid, og endnu flere undersøges for sygdommen. Langt de fleste patienter (90%) dør dog ikke af prostatakræft, fordi den oftest udvikler sig langsomt og rammer ældre mænd.
Både diagnose og behandling er hyppigt forbundet med betydelige bivirkninger (vandladnings- og rejsningsbesvær, hormonforstyrrelser, træthed o.a.), som går ud over patienternes livskvalitet. Læger har ikke i dag effektive redskaber til sikkert at vurdere, om en patient er ramt af en aggressiv variant eller ej. Det vil sige, at en stor patientgruppe risikerer unødvendig behandling og særdeles ubehagelige følgevirkninger.
Hyperpolarisering er en ny teknologi, som forstærker signalet fra magnetisk resonans, kendt fra f.eks. hospitalernes MR-scannere. Vi ved, at cellers stofskifte ændrer sig, når de udvikler sig til kræftceller. Kræftceller optager sukker og omsætter det til energi på en anderledes måde end en sund celle. Med hyperpolarisering kan det blive muligt at observere disse ændringer i cellers stofskifte - direkte, uden operation eller biopsi. I stedet magnetiserer man et ufarligt sporstof og sprøjter det ind i patienten. Så vil lægen med det samme kunne se kræftcellens stofskifte og dermed dens relative aggressivitet.
På DTU arbejder forskere i Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance (HYPERMAG) med hyperpolariseringsteknologien og dens anvendelser, ofte i tæt samarbejde med forskningshospitaler. En af dem er ph.d.-studerende Anne Frahm. Hun har sammen med kolleger i centeret udviklet statistiske modeller som viser, at det er muligt at adskille aggressive og ikke-aggressive prostatakræft-cellelinjer fra hinanden. Og nu skal de lovende resultater afprøves.
Anne er netop draget af sted på et 5 måneders ophold på Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Her arbejder en internationalt anerkendt forskningsgruppe ledet af professor Tone Bathen med udvikling af avancerede MR-metoder og klinisk afprøvning af disse på dyr og mennesker. Anne skal på NTNU lave forsøg med en særlig dyremodel, som giver hende mulighed for at validere sin model for klassificering af prostatakræftens aggressivitet og at sammenligne hyperpolariseringsmetoden med traditionelle metoder.
Målet er på sigt at kunne levere en ny teknologi til lægerne, som muliggør en mere effektiv og sikker diagnose og stadieinddeling af prostatakræftramte. Dette kræver en fortsat, dedikeret forskningsindsats samt et tæt samarbejde med hospitaler om bl.a. afprøvning af hyperpolariseringsmetoden på vævsprøver fra kræftpatienter.
Anne Frahms ophold hos NTNU er blevet gjort muligt gennem rejselegater fra Kræftens Bekæmpelse, Otto Mønsteds Fond og Knud Højgaards Fond. Annes forskningsprojekt er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.
Læs mere om Annes forskningsprojekt her.
NTNU's MR Center ledes af professor Tone Frost Bathen. Centeret fokuserer blandt andet på at udvikle avanceret metoder til forbedret diagnostisk/prognostik og personaliseret behandling af prostatakræft. Læs mere om MR Centeret her: https://www.ntnu.edu/isb/mr.
HYPERMAG støttes af Danmarks Grundforskningsfond. Det ledes af professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, som opfandt den mest udbredte hyperpolariseringsmetode tilbage i 2003. Hyperpolarisering har mange mulige anvendelser inden for blandt andet biologi og kemi, men medicinsk billeddannelse, og især kræftforskning, er nået længst. På verdensplan er der nu kliniske forsøg med hyperpolariseret MR på kræftpatienter i gang på otte forskningshospitaler, blandt andet Aarhus Universitetshospital Skejby i Danmark. Læs mere om HYPERMAG her: http://www.hypermag.dtu.dk/.